1. uge - Tema: Når I beder

- ind i stilheden
Ugens bibelord: Matt 6,5-15
Ugens bøn: Skab et rent hjerte i mig, Gud. Giv mig
på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag
ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over
din frelse. Styrk mig med en villig ånd. (Sl 51,12-14)

Bøn er forbindelseslinien til Gud. Uden bøn dør vi åndelig talt. En levende kristen og en levende menighed må derfor være en bedende menighed. Vi begynder disse 21 dage med at sætte fokus på at søge Guds ansigt - at bede og at være sammen med Gud. I bønnen kommunikerer vi med Gud. Vi taler og lytter. Vi formes, udrustes, inspireres og fornyes i vores tro. Giv derfor dig selv tid til at søge Gud.

Spørgsmål til eftertanke:

  • Hvordan kan jeg fremme bønnen i mit eget liv?
  • Hvordan kan jeg fremme bønnen i menigheden?

1. uge fra bogen "En by på vej"

Din fornyelse

”At være Gud nær, er min lykke.”
Salme 73,28

Romerbrevet 12,1-2

”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.”

Dag 1 - Mandag 10. januar

Bibeltekst: Luk 11,1-3
'Herre, lær os at bede'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Dag 1 i kampagnen. Bed for 21 dage-perioden generelt: Bed for at kampagnen må få stor betydning for det åndelige klima i vores by og menigheder fremover.

Billede for dag

Dag 1 fra bogen "En by på vej"

FORNYELSE SKER I GUDS NÆRVÆR

”ved Guds barmhjertighed”, Rom 12,1

Det store perspektiv i denne bog er Guds nærvær i byen. Men byens for-vandling begynder ikke ”derude”, men herinde – lige her hvor du er. Og
det handler ikke om, hvad du kan, men om hvad Gud kan, når du søger
ham. Når Paulus i Rom.12.1-2 kalder os til personlig fornyelse, bruger han
ordene ”ved Guds barmhjertighed”. Det er grundlaget for alt, vi kan opleve
med Gud. Din åndelige fornyelse har udgangspunkt i, at Guds hjerte banker
for dig, hans øjne er vendt imod dig, og hans stemme kalder dig nådigt
ind i hans nærvær. Det gør han for din egen skyld. Han kan ikke lade være,
for han elsker dig.

Guds nærvær vil forandre dit liv. For ingen bliver uberørte af at møde Gud.
I hans nærvær forløses den fornyelse, som du længes efter. Det gør den,
fordi du ikke er den eneste, der længes. Gud længes meget mere end du
gør, efter at dele liv med dig. Fornyelse handler nemlig om relation – om at
komme tilbage til den første kærlighed.

Bøn

Herre, se til mit kolde hjerte. Opflam i mig den første kærlighed til dig. Herre, jeg søger dit nærvær. Lad denne dag blive begyndelsen på en helt ny relation til dig. Hjælp mig Herre til at leve i vedvarende fornyelse med dig.

Dag 2 - Tirsdag 11. januar

Bibeltekst: Mark 11,15-18
'Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Omslut i dag alle byens kirker med forbøn. Bed for præsterne, lederne og enhver, som påtager sig en tjeneste. Velsign kirkernes enhed i mangfoldigheden.

Billede for dag

Dag 2 fra bogen "En by på vej"

VIL DU FORNYELSE?

”at give jer selv til ham”, Rom 12,2 Hv.d.

Jesus betalte den ultimative pris på korset, for at vi kunne opleve Guds
fantastiske nåde. Det er denne erfaring, oplevelsen af Guds nåde, der gør
os i stand til at stille os til rådighed for Gud og dette tydeliggøres i Bibelen
på hverdagsdansk, hvor der står: ”I har oplevet Guds nåde, og derfor beder
jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham”.
Det desperate behov for, at den negative spiral i samfundet omkring os
brydes, gør det relevant at spørge sig selv om, hvor slemt det skal blive, før
du og jeg er villige til helhjertet og kompromisløst at stille os til rådighed
for Gud.
Vi kan være så fastgroet i vante rutiner og være blevet så magelige, at vi
ikke ønsker fornyelse, for slet ikke at tale om forvandling. Men tænk på
pottemager billedet (Jer.18). Og lad så være med igen og igen ”at hoppe ned fra drejeskiven” når Gud begynder at bearbejde dig og trykke på de ømme steder for at gøre sit værk i dig.
Gud har brug for at du vil betale prisen. Vil du? - Så stil dig til rådighed og
bliv forvandlet!

Bøn

Herre, jeg overgiver mig helt til dig. Tilgiv mig, når jeg har valgt mine egne veje frem for dine. Jeg indvier mig på ny, og beder dig gøre dit forvandlende værk i mig. Tag mig og brug mig som du vil.

Dag 3 - Onsdag 12. januar

Bibeltekst: Matt 7,7-11
'Bed, så skal der gives jer'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Bed i dag for ægteskaber og relationer. Bed om hjælp og styrke til de ægteskaber, som kæmper med relationen og står med tanker om skilsmisse tæt inde på livet.

Billede for dag

Dag 3 fra bogen "En by på vej"

Hvad med din krop?

”bringe jeres legemer, som et levende og helligt offer, der er Gud
til behag”. Rom 12,1
 


Med  det  gamle  testamentes  tempeltjeneste  som  billedsprog  opfordrer
Paulus os, ved Guds nåde, til at nærme os Gud, som præster, der som det
første og vigtigste offer, overgiver vores legeme til Gud. Denne hengivelse
af vores fysiske væren, er i Guds øjne udgangspunktet for en sand åndelig
gudstjeneste, der skaber åndeligt liv og er velbehagelig for Gud.
En ny erkendelse af, at Guds ånd kommer os nær og tager bolig i vort le-
geme og gør det til sit tempel, kan være med til at motivere os til helhjertet
overgivelse af hele vores væren til Gud.
Så start hver dag med at overgive dit legeme til Jesus. Lad Helligånden fyl-
de dig op i sjæl og krop. Giv din Himmelske Far rettigheden til at kontrol-
lere og styre din praktiske hverdag. Undgå at opdele dit liv i det åndelige
og det fysiske, men lad i stedet Jesus integrere og sammensmelte hele dit
liv i en helhjertet efterfølgelse af Ham.

Bøn

Jesus – jeg overgiver mit legeme til dig – som et levende og helligt offer, der er dig til behag. Kom mig nær og tag bolig i det tempel, som din Ånd har gjort mig til. Hjælp mig til at overlade alle rettighederne til min fysiske væren til dig.

Dag 4 - Torsdag 13. januar

Bibeltekst: Ef 3,15-21
'Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Bed i dag for børnene i vores by. Bed for dem, der kommer fra brudte hjem. Bed for børn, der kæmper med dårligt selvværd og ensomhed.

Billede for dag

Dag 4 fra bogen "En by på vej"

HVAD MED DINE TANKER?

– “ved at sindet fornyes”, Rom 12,2 

Er det muligt at rejse sig over det niveau ens tanker befinder sig på? Her
kommer Guds ord os til hjælp, så tanker og sind stadig er i en proces af
fornyelse.
Vore tanker dikterer vore handlinger. Vi bliver til nøjagtig det, vi tænker
om os selv. Vi må derfor tilpasse vort liv til de høje tanker, Kristus har om
os. “Nedbryd tankebygninger, som rejser sig mod kundskaben om Gud”
(2.kor.10.4). Tanker der er konstant næret af frygt, mindreværd, lavt selvbil-
lede m.v. må konfronteres, fordi det ikke stemmer overens med kundska-
ben om vor Gud.
Som vi lever med Kristus og tilegner os Guds ord, erstattes de gamle tan-
kemønstre af nye, rene og retfærdige. ”I er allerede rene på grund af det
ord jeg har talt til jer”, Johs.15.3. De nye tanker, som former det nye men-
neske i Kristus, tager over ved ordets og Helligåndens hjælp, idet vi efter-
følger Kristus.
 “De, der lever under syndens herredømme, tænker i syndens tankebaner,
mens de, der lever under Åndens ledelse, tænker i Åndens tankebaner”
(Rom.8.5, Hv.d.)

Bøn

Jeg omvender mig fra tankebygninger som er imod dig, Gud (2.kor.10:4-5) Hjælp mig til at kunne tilegne mig dine tanker for mit liv, Gud. Tak for livet i Kristus, som jeg kan  leve ved dit ord og din Ånd.

Dag 5 - Fredag 14. januar

Bibeltekst: Kol 4,1-6+12
'Vær udholdende i bøn'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Bed i dag for teenagerne og de unge i vores by. Bed for de unge mennesker, der befinder sig i eller er på vej ud i misbrug og kriminalitet. Bed om Guds omsorg.

Billede for dag

Dag 5 fra bogen "En by på vej"

HVAD MED DINE VANER?

”ved at sindets fornyes”, Rom 12,2

”Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds ånd for-
vandle jeres tanker og vaner.” (Rom.12.2 Hv.d.)
Målet med den forvandlingsproces Guds ånd virker i os, er at Guds-bille-
det i os bliver genskabt, så vi kommer til at ligne Jesus Kristus.
Det er vigtigt med gode vaner og nogle åndelige discipliner, som vi lever
med over tid. Dermed placerer man sig der, hvor Guds ånd kan forvandle
os. Målet med åndelige discipliner er, at vokse i fællesskab med Gud og
vokse i tjenesten for næsten.
Vi må overveje om der er ting vi må vælge fra – for at finde tid til gode va-
ner. Er det for dig arbejde, tv, relationer eller ønsket om at ville for meget?
At leve med åndelige discipliner giver livsmod og Guds perspektiv på livet.
Der opstår en synergi, når vi lever i vekselvirkning mellem bøn og arbejde.
Bønnen forstærker vores visdom, iver og kærlighed i arbejdet, og ud af ar-
bejdet fødes der bønner, som bærer behov, råb og tak til Gud.

Bøn

Far i himmelen, tilgiv mig når jeg glemmer Dig og fylder mit liv med ting og dårlige vaner, som hæmmer livet i at udfolde sig! Far i himmelen, hjælp mig dag for dag at leve med, og holde fast i gode åndelige discipliner!

Dag 6 - Lørdag 15. januar

Bibeltekst: 1. Tim 2,1-8
'Bed for konger og alle i høje stillinger'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Bed i dag for skoler, undervisning og uddannelsessystemet i vores by. Bed for inspiration til lærere og pædagoger og andre undervisere.

Billede for dag

Dag 6 fra bogen "En by på vej"

FORNYELSE FØRER TIL FORVANDLING

”Lad jer forvandle”, Rom 12,2

Paulus skriver: ”Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og
bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen.” 1.Thess.5.23 Hv.d.
At blive gjort hellig vil sige, at blive sat til side af Gud til et ganske bestemt
formål.
Vi ønsker ofte at sejre over kødelige synder uden virkelig at lade os foran-
dre i det indre. Men Gud begynder med vores ånd. Når Gud sætter vores
ånd fri, begynder sjæl og legeme at falde på plads.
Det gamle menneske i os skal dø med alle synder og onde lyster, idet vi
daglig bekender det onde i os. I stedet skal dagligt et nyt menneske opstå
og det skal leve i retfærdighed og renhed for Gud.
Hvordan kender vi vores eget inderste billede i Kristus? Som agape, kær-
ligheden, der tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
I Kristus er vi helt nye skabninger, skal leve et helt nyt liv og stråle som
himmellys i verden.

Bøn

Tak Helligånd, at du antænder Himlens ild i mig, så jeg kan brænde af Kristi kærlighed. Tak Helligånd, at du leder mig på forvandlingsvej. Rens min sjæl til den genspejler Kristi billede af agape i klarhed og skønhed. Tag mig og brug mig som du vil.

Dag 7 - Søndag 16. januar

Bibeltekst: Jak 5,7-20
'En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er'.

Bedeemner fra SMS-tjeneste

Bed i dag for de ældre og gamle i vor by og samfund. Bed for dem, der kæmper med sygdom og ensomhed. Bed om, at de må opleve glæde og livskraft i tilværelsen.

Billede for dag

Dag 7 fra bogen "En by på vej"

FORNYELSE MÅ LEDE DIG IND I GUDS PLAN

”så I kan skønne, hvad der er Guds vilje”, Rom 12,2

Skal vi kende Guds vilje, må vi vide, hvad Bibelen siger. Der er mange ”ca-
feteria-kristne”: De tager, hvad de kan li’ – og går fra resten! Hvorfor skulle
Gud åbenbare sin vilje for os, hvis vi alligevel ikke er interesseret i at gøre
mere end den del, der passer med vor egen vilje? Vi vil gerne have forny-
else, bare ikke det kræver nogen forandring af det kendte og trygge vi er
vant til!
Men hvad er Guds vilje? – for mit arbejde/bopæl/familieliv? Det er vi oftest
mest optaget af, men Gud er mere interesseret i vores transformation/for-
vandling. Vor tekst siger, at vi bliver forvandlet gennem en fornyelse af
vort sind, og da vil vi være i stand til at skønne, hvad der er Guds vilje. Det
er ved at adlyde Guds Ord, at vore liv forvandles, så vi ikke bare er Ordets
hørere, men også dets gørere.
Jesus sagde, at hans mad var at gøre sin Fars vilje (Johs.4.34) – det må også være vores ”hovedmåltid” – og ikke bare dessert.

Bøn

Levendegør dit ord for mig, Gud. Hjælp mig til at blive en Ordets GØRER ikke bare dets HØRER. Hjælp mig til at fylde mine tanker og mit sind med dit ord, og ikke blot med det jeg ser i TV.